Se tidligere seminarer her


IMFUFA Institutseminarer - forår 2005

 

 

17.02 Ken Haste Andersen (Danmarks Fiskeriundersøgelser)
Optimale livshistorie strategier for fisk
Hvornår bliver en fisk gydemoden? Dette er en væsentligt brik at få på plads for at kunne beskrive en arts populationsdynamik. Gydemodenheden er bestemt af en kombination af evolution og miljø. Detaljerne i denne proces er komplicerede, men en nærliggende approximation er at antage gydemodenheden sker hvor det er mest optimalt for artens 'fitness'. Denne er styret af de betingelser som arten lever under, dvs. tilgængelighed af føde (mindre fisk) og prædation af større fisk. Via en simpel model der indrager væsentlige aspekter af det marine økosystems struktur vil jeg vise hvorledes man kan forstå de mekanismer der styrer ikke blot hvornår en fisk bliver gydemoden, men også hvilken størrelse afkom der er optimalt.

24.02 Bjørn Grøn (Undervisningsministeriet)
Matematik i gymnasiet efter reformen
Under præsentationen af de nye læreplaner og undervisningsvejledninger til matematik i det almene gymnasium vil følgende blive diskuteret:
- Styrkelse af naturvidenskab? - Hvad menes og hvordan skal det ske
- Samarbejde i studieretningerne?- Med hvilke fag og kan matematiklærere det?
- Samarbejdet i almen studieforberedelse? - Hvad er meningen og hvad kan matematiks rolle være?
- Sammenhængen mellem de faglige mål og de matematiske kompetencer?
- Hvilke ændringer sker der i kernestoffet?
- Hvorfor er undervisningens tilrettelæggelse fyldigt omtalt i læreplanen og ikke alene i vejledningen?
- Eksperimenterende tilgang og deduktive forløb
- Projektarbejde i gymnasiet? - Hvad forestiller man sig?
- Mundtlig og skriftlig eksamen efter reformen

03.03 Helene Sørensen (Institut for Curriculumforskning, DPU)
Om naturfagene i PISA 2003 - hvad siger undersøgelsen noget om og hvad dur den ikke til.:
Jeg har sammen med Annemarie Møller Andersen (ligeledes DPU) været medarbejder i den danske PISA-undersøgelse vedr. naturfag. I foredraget vil jeg fortælle om "framework'et" for PISA-undersøgelserne i "science", og ud fra frigivne eksempler på opgaver vil jeg illustrere hvordan besvarelserne bedømmes. Desuden vil jeg præsentere figurer med PISA-resultaterne og specielt lægge vægt på forskelle i pigers og drenges besvarelser.

10.03 Vagn Lundsgaard Hansen (Institut for Matematik, DTU)
MATEMATIKKENS DUALE NATUR - symbiosen mellem konkrete og abstrakte aspekter af matematikken
Matematikkens vitalitet afhænger af en inspireret symbiose mellem den matematiske beskrivelse af konkrete fænomener fra den virkelige verden og udviklingen af abstrakte matematiske ideer til at forklare og forstå dem. Matematisk modellering er en hovedkomponent i symbiosen mellem konkrete og abstrakte aspekter af matematikken, men det stikker dybere end dette. Det er snarere som en yin-yang forbindelse, hvor ingen af de to aspekter kan trives uden det andet. Undervisning i matematik bør derfor indeholde såvel konkrete som abstrakte aspekter lige fra begyndelsen af uddannelsessystemet. At lykkes med dette er en konstant udfordring til matematikundervisere på alle niveauer fra folkeskole til universitet. I foredraget vil disse synspunkter blive nærmere diskuteret sammen med ideer til fremstilling af udvalgte elementer af den matematiske tankeverden.

17.03 Bent Sørensen (IMFUFA, RUC)
Kvantemekanisk beskrivelse af overfladeprocesser i brændselsceller
Den klassisk-kemiske beskrivelse af hvordan brint og ilt i en brændselscelle forener sig til vand og elektrisk energi i et ydre kredsløb baserer sig på ion-teori og redegør ikke for den nødvendige tilstedeværelse af en katalysator-overflade. Først hen mod slutningen af 1990erne er dissocieringen af brint- og iltmolekyler over en metaloverflade beskrevet kvantemekanisk, og forsøg på med kvantekemiske metoder at følge den samlede proces frem til dannelsen af en elektrisk strøm og vandmolekyler der kan forlade katalysator-overfladen er først påbegyndt i 2004, og i første omgang med det nedslående resultat at processen teoretisk set slet ikke syntes at kunne forløbe spontant. Seminaret beskriver de omhandlede kvanteberegninger og tilføjer den afgørende brik, som i december 2004 førte til en konsistent forståelse af hele processforløbet i en brændselscelle.

24.03 Intet seminar (påske)

31.03 Peter Ditlevsen (Geofysisk Afdeling, NBI)
Navier-Stokes ligning i aktion: Fra tsunamier til det kaotiske vejr.
Væskestrømninger og bølger i oceanerne og atmosfæren styres af de grundlæggende fysiske ligninger. Afhængigt af hvilke led i ligningerne, som er væsentlige i en given fysisk situation beskrives en hel række af fysiske fænomener fra havets overfladebølger og tsunamier til turbulent bevægelse og cykloner. Fysikken bag tsunamiers bevægelse er velforstået og de er relativt nemme at beregne. I modsætning til dette er den turbulente og kaotiske bevægelse som dominerer atmosfæren karakteriseret ved høje Reynoldstal. Beskrivelsen af dette er langt vanskeligere. Her støder vi ind i en fundamental tidshorisont for forudsigelighed. Udover denne horisont må fænomener som klima og fuldt udviklet turbulens beskrives statistisk.

07.04 Henrik Busch (Institut for curriculumforskning, DPU)
Unges holdninger til og interesse for Naturvidenskab, teknologi og naturfag -Resultater fra den danske ROSE-undersøgelse.
ROSE er et akronym for Relevance Of Science Education og betegner et internationalt forskningsprojekt iværksat i 2002. Undersøgelsen handler overordnet om at få indblik i, hvilke områder inden for naturvidenskaben og naturfagene i grundskolen eleverne omfatter som relevante i forhold til deres hverdagsliv, og den verden de lever i. Der deltager omkring 40 lande i undersøgelsen, som på flere måder kan ses som et modspil og supplement til PISA-undersøgelserne (om end i et helt andet regi). I oplægget præsenteres en række resultater fra undersøgelsen med fokus på de danske elever.

14.04 Den 17. RUC-Modeldag (Heldagsseminar fra kl. 9.00 - 16.00)
Induktion versus Deduktion - Om brug af matematiske modeller som søgemaskine / tankeregulator i fysik og stokastik.

    09:15 Peder Voetmann Christiansen (IMFUFA, RUC)
    Induktivt-deduktivt modelarbejde i fysik     		   
    10:45 Holger Bech Nielsen (Niels Bohr Institut, København)
    Mit syn på matematiske modellers brug i fysik (arbejdstitel)     		   
    13:00 Jørgen Hoffmann-Jørgensen (Institut for Matematiske Fag, Aarhus)
    Om brugen og interpretationen af sandsynlighedsteoretiske modeller    		    
    14:30 Svend Kreiner (Biostatistisk Afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, København)
    Statistisk problemløsning: modelsnedkeri og/eller data-mining?    		    
    Hele dagens program kan ses på http://mmf.ruc.dk/SEMINAR/program17.htm.

21.04 Tomas Bohr (Institut for Fysik, DTU)
Singulære strukturer og symmetribrud i strømninger med fri overflade
Vi tænker normalt på væsker som bløde og afrundede og - i modsætning til krystaller - helt uden skarpe hjørner. Men strømmende væsker kan forbavsende nok danne skarpe kanter, hjørner og spidser og spontant bryde den eksperimentelle opstillings symmetri - selv i stationære tilstande. Forståelsen af sådanne tilstande er i øjeblikket i rivende udvikling, og der gøres hele tiden forbavsende nye opdagelser på dette "klassiske" område, hvor pionererne var folk som Savart, Stokes, Rayleigh, Prandtl og Taylor. I foredraget vil vi diskutere nogle mekanismer, der kan give anledning til sådanne fænomener og vise, hvor de videnskabelige udfordringer ligger. Eksempler fra ulineære bølger, hydrauliske spring, sandriller- og klitter, roterende strømninger samt dråbedynamik.


**************AFLYST*********************'
28.04 Bent Fuglede (Institut for Matematiske fag, KU)
Skruelinier og spiraler i Hilbertrum
I sammenhæng med I. J. Schoenberg's karakterisering fra 1938 af de metriske rum som kan indlejres i et Hilbertrum, har Kolmogorov i 1940 og (uafhængigt heraf) von Neumann og Schoenberg i 1941 studeret de såkaldte skruelinier i Hilbertrum og deres spektralfremstilling. Foranlediget af et spørgsmål af F. Topsøe i foråret 2003 med baggrund i informationsteori har forfatteren undersøgt en beslægtet klasse af såkaldte (logaritmiske) spiraler i Hilbertrum, og bestemt deres spektralfremstilling. I foredraget gives en oversigt over disse emner, og anvendelsen på Topsøe's problem beskrives.
*************AFLYST***********************

05.05 Intet seminar (Kristi Himmelfartsdag)

12.05 Peter C. Kjærgaard (Afdelingen for Idéhistorie, Århus Universitet)
Wittgenstein og videnskaberne
 Ludwig Wittgenstein er bedst kendt som filosof og forfatter til "Tractatus" og "Filosofiske undersøgelser". Det er mindre kendt, at han oprindeligt var uddannet som ingeniør indenfor flyteknik med en lovende karriere foran sig og en solid interesse for matematik og naturvidenskabelige emner, der prægede hans liv og tænkning på helt afgørende vis. Dette foredrag handler om ingeniøren, der blev filosof - og hans forhold til matematik og naturvidenskab.

19.05 Torben Braüner (Datalogi, RUC)
Modal logik fra oldtiden til det 21. århundrede
Modal-logiske argumenter kan via middelalderens logikere spores helt tilbage til oldtiden, bl.a. til Aristoteles' skrifter. Det var dog først i 1950'erne og 1960'erne, modal logikken blev fuldt ud formaliseret, herunder blev givet den nu alment accepterede Kripke-semantik. Målet var da at kunne formalisere filosofiske argumenter som involverede f.eks. begreberne tid, nødvendighed og viden. I løbet af 1980'erne og 1990'erne fik modal logikken et bredere sigte, nemlig at være et generelt sprog til at ræsonnere om relationelle strukturer - et alternativ til standard første-ordens og højere-ordens logik.
Datalogien leverer mange eksempler på sådanne relationelle strukturer, f.eks. træ-strukturer, men også matematikkens naturlige og reelle tal er to prominente eksempler. Standard modal logik har svagere udtrykskraft end første-ordens logik, men er i modsætning til første-ordens logik afgørlig. I den nyeste forskning spiller modal logik - og udvidelser heraf - faktisk en betydelig rolle i udforskningen af grænseområdet mellem det afgørlige og det uafgørlige. Såkaldt hybrid logik er et eksempel på en sådan udvidet logik fra foredragsholderens eget forskningsområde.
Se i den forbindelse HyLoMOL-projektets hjemmeside hylomol.ruc.dk

 

Seminarerne afholdes (hvor andet ikke er oplyst) i bygn 27.1, lokale I og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00.

 

Med venlig hilsen

Carsten Lunde Petersen


Seneste revision: 27-01-05