Efterår 2002

26.09 Bodil Branner (Institut for Matematik, DTU)
The Lorenz attractor exists
Titlen på foredraget er titlen på Warwick Tucker's Ph.D.-afhandling fra 1998. Tucker's vejleder var Lennart Carleson, og afhandlingen blev indleveret til Uppsala Universitet. Heri beviste Tucker at Lorenz attraktoren er en såkaldt "strange attractor". Dermed løste han et åbent problem som mange før ham havde prøvet kræfter med. Specielt havde John Guckenheimer og Bob Williams i 1979 opstillet en geometrisk Lorenz model der giver anledning til en "strange attractor". Tucker beviste at Lorenz differentialligningssystemet med det klassiske valg af parametre opfylder betingelserne i den geometriske Lorenz model. Beviset bygger på computer-beregninger og er en kombination af udnyttelse af rigoristisk nummerik og normalformer. Tucker's resultat vakte berettiget opmærksomhed, og i juni 2001 fik han i Sverige overrakt Wallenbergsprisen som anerkendelse for sine resultater. Foredraget vil give et indblik i ideerne i beviset og i det historiske forløb.

03.10 Mogens Levinsen (Niels Bohr Institutet)
Sonoluminescens: Lyd til lys med bobler.
Sonoluminescens, hvor bobler fanget i et resonant ultralydsfelt omdanner lyd til lys, er et utroligt dramatisk fænomen: En spontan energifokusering af lydenergi skaber supersonisk bevægelse som omdanner det indre af en almindelig luftboble til et plasma af submikron størrelse, som udsender picosekund-lange lysglimt i UV området. De fundamentale iagttagelser af boblens opførsel vil blive beskrevet og sammenholdt med dissociationshypotesen som nu er den gængse forklaring på fænomenet. Vore egne undersøgelser af sammenhængen mellem boble-dynamik, kemiske processer og lysudsendelse (herunder periodedobling) vil blive gennemgået. Endelig vil muligheden for fusion blive diskuteret i lyset af de nylige opsigtsvækkende resultater fra Oak Ridge National Laboratory.

10.10 Heldagsseminar kl. 9.30 - 16.00 (lokale II)
Matematik- og Fysiklærerkompetencer
Dette er det 15. heldagsseminar om fagdidaktik/ uddannelsesforskning især i relation til matematik og fysik. Programmet kan rekvireres ved henvendelse til sekretær Dorthe Vedel (tlf.: 46 74 25 23; e-mail: vedel@ruc.dk). Se også programmet her:

17.10 Efterårsferie (Intet seminar)

24.10 Kim Carneiro (Dansk Institut for Fundamental Metrologi)
Hvad har metrologi med videnskab at gøre
Metrologi er læren om mål og vægt. Siden tidernes morgen har magthavere fastlagt regler for målinger som demonstrerede deres magt og sikrede en retfærdig handel; ofte har dette ført til overraskende videnskabelige resultater. I vore dage betragtes lokale regler for mål og vægt som en teknisk handelshindring, men kravet til industriprodukters kvalitet og konkurrencedygtighed gør at metrologien fortsætter med at udvikle sig på videnskabeligt niveau. Valget af måleenheder hænger i stigende grad sammen med universelle konstanter. I fremtidens samfund vil der stilles helt nye krav til målingers globale ensartethed. Foredraget vil give eksempler på metrologiens udvikling gennem tiden og i Danmark, til dels belyst gennem DFMs arbejde.

31.10 Forskning på IMFUFA (heldagsseminar, kl. 10.00 - 15.00)

IMFUFAs forskere giver oplæg om deres forskning. Programmet offentliggøres senere.

07.11 Dorthe Dahl Jensen (Niels Bohr Instituttet)
Is på Mars
Det har helt for nyligt vist sig at overflade-laget af Mars indeholder flere procent is. Der er altså meget mere vand/is på Mars end tidligere antaget. Mars har for tiden et koldt klima med is på begge poler. Denne is flyder ligesom is på jorden. Men har Mars en gang været en levende planet med oceaner, atmosfære og et magnetisk felt? Lagene på kanten af polar-is-kappen viser at Mars faktisk har et dynamisk klima. I princippet har vi nu nok information til at løse mysteriet omkring vand på Mars.

14.11 Per Christian Hansen (Inst. f. Informatik og Matematisk Modellering, DTU)
Inverse akustiske problemer: lydfelts-rekonstruktion
Målet med dette forskningsprojekt er at rekonstruere vibrationer på en overflade i 3D ud fra målinger af lydtrykket i en vis afstand. Den matematiske relation mellem det målte lydtryk og overflade- hastighederne tager form af et inverst problem hvis løsning er meget følsom overfor datafejl, hvorfor det er nødvendigt at benytte regularisering til at stabilisere løsningen. I dette foredrag beskrives problemet, og vi viser hvorledes en regulariseret løsning kan beregnes numerisk vha. Tikhonov regularisering kombineret med L-kurve kriteriet til valg af regulariserings-parametre. Vi viser rekonstruktioner fra rigtige målinger og sammenligner med rekonstruktioner baseret på nærfelts-akustisk holografi. Arbejdet udføres i samarbejde med Brüel og Kjær, og mere information kan findes på adressen http://www.imm.dtu.dk/~pch/Projekter/acoustic.html

21.11 Anja Skaar Jacobsen (Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet)
Ørsted og matematikken
Ørsted og matematik lyder som to modpoler. Det er velkendt at H. C. Ørsted kun sjældent gjorde brug af matematiske værktøjer i sine videnskabelige værker, og at det var et helt bevidst valg fra hans side. Spørgsmålet om en matematisk versus en mere umiddelbar, intuitiv indsigt i naturens fænomener lå ham dog meget på sinde, fordi han selv var overbevist tilhænger af det sidste. I foredraget vil jeg redegøre for Ørsteds syn på videnskabelig metode og hans forhold til den matematiske beskrivelse, samt give mit bud på de historiske faktorer der begrunder hans syn.

28.11 Kasper Thorup (Zoologisk Museum, Københavns Universitet )
Matematiske modeller til test af hypoteser om fugles trækorienteringsprogram
Blandt fugletrækforskere er der generel enighed om at yngre fugle ved hjælp af en indre kalender (som stopper trækdriften) og et medfødt kompas (som giver retning) finder frem til deres arts-specifikke vinterkvarter i f.eks. Afrika uden hjælp fra erfarne artsfæller. For at teste hvorvidt et sådant program er tilstrækkeligt, har jeg simuleret trækmønstre ved hjælp af en model af kalender- og kompas-programmet og sammenlignet dem med mønstre observeret ved hjælp af observationer, ringmærkning og satellit-følgninger. Modellen simulerer de enkelte ruter ved en gentagen proces hvor fuglen bevæger sig et bestemt stykke i retninger valgt tilfældigt fra en cirkulær (von Mises) fordeling.

05.12 Bjørn Felsager (Haslev Gymnasium og HF)
Bag spejlet. Et glimt af den Euklidiske tvillingegeometri: Minkowski-geometrien
Der findes netop fire plane geometrier: Den Euklidiske geometri, Minkowski-geometrien, den sfæriske og den hyperbolske geometri. De to første opfylder parallelaksiomet, mens de to sidste bryder det. I foredraget vil jeg give en elementær indføring i Minkowski-geometrien der tager udgangspunkt i en udskiftning af cirklen med en ligesidet hyperbel som den fundamentale symmetrifigur i planen. Det giver anledning til et nyt vinkelbegreb og en nytolkning af mange sætninger fra den elementære geometri. Denne opbygning af Minkowski-geometrien giver samtidigt direkte anledning til at knytte den naturlige eksponentialfunktion og den naturlige logaritmefunktion til det hyperbolske vinkelmål - og derigennem til en elementær indføring i hyperbolsk trigonometri på et geometrisk grundlag.

12.12 Lars Ulriksen (Institut 10, RUC)
Forventninger til fysikstudiet
Når studerende begynder på et universitetsstudium, kommer de med nogle forventninger til hvad studiet skal handle om, hvordan det vil være at studere det, og hvad det vil sige at gå på universitetet. Det er kun nogle af disse forventninger som er bevidste for de studerende. Tilsvarende har universitetslærere bevidste og ikke-bevidste forestillinger om hvad deres fag går ud på, hvordan de studerende skal gå til det, og hvad det vil sige at være universitetsstuderende. Og endelig ligger der i studiets struktur og undervisningsformer nogle forventninger til hvad studiet skal gå ud på. Oplægget vil præsentere nogle konklusioner fra et forskningsprojekt som har studeret mødet mellem disse tre sæt af forventninger. Den største del af materialet bygger på studerende fra fysikstudiet på Københavns Universitet og lærere fra både KU og RUC, men oplægget vil trække paralleller til fysik og nat-basis på RUC.

19.12 Jens Højgaard Jensen (IMFUFA)
Naturvidenskabens syndefald?
>>Unge mennesker nu om dage vil ikke uddanne sig til ingeniører eller studere naturvidenskab. Og det er vel ikke så uforståeligt. Hvor naturvidenskaben tidligere hang sammen med humanisme, rationalitet og fremskridtstro, er den nu faldet til at være knyttet til snæversyn, teknokrati og fremmedgørelse. Derfor flygter de studerende til humaniora.<< Omtrent sådan ræsonneres der ofte i offentligheden, når talen er om den utilstrækkelige rekruttering til ingeniør- og naturvidenskabsstudierne i disse år samtidigt med at der er søgningsboom til humaniora. Naturvidenskaben har- i modsætning til humaniora- været udsat for et eller andet slags syndefald der er årsagen til dens nuværende krise. Spørgsmålet er imidlertid hvor sigende talen om krisen i naturvidenskab (i ental) i modsætning til humaniora (i ental) egentlig er. Og hvor sigende syndefaldsmyten er.

Seminarerne afholdes (hvor andet ikke er oplyst) i bygn 02, lokale I og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00.

Med venlig hilsen
Jeppe Dyre

Seneste revision: 29-08-2002
Webmaster