IMFUFA institutseminarer

20.09 Jessica Carter (Inst. f. matematik og datalogi, SDU)
Matematikkens ontologi belyst ud fra et historisk eksempel: K-teori
Matematikkens ontologi vedrører spørgsmål om eksistens af matematiske begreber, et "hot" emne inden for forskning i matematikkens filosofi. I oplægget gennemgås nogle af synspunkterne i debatten. Da synspunkter vedrørende matematikkens filosofi bør afspejle matematikkens praksis, har jeg valgt at studere ét område af matematikken, nemlig K-teori. Formålet er at belyse hvordan og hvorfor ny begreber indføres i matematikken. Talen præsenterer dette arbejde og diskuterer, hvordan det kan bruges i den filosofiske diskussion.

27.09 Carsten Thomsen (Rigshospitalet)
Magnetisk resonans i medicinske anvendelser
Billeddannelse og magnetisk resonans-spektroskopi (MR) er i dag veletablerede i dansk hospitalsvæsen med en kraftig stigning i udbredelsen af MR, samt i antallet af undersøgelser. På Rigshospitalet er vi fra 1997 til 2000 steget fra 2970 til 4940 patientkontakter per år. MR-udviklingen har været præget af et frugtbart samarbejde mellem læger, ingeniører og fysikere. Det har vist sig, at en meget stor del af de klassiske MR-teknikker også kan udnyttes til optimering af billeddannelse. Foredraget vil præsentere MR-skannerens teknik, fysikken bag MR-billeddannelse, samt et udpluk af de nye billeddannende teknikker, der baserer sig på velkendte MR-eksperimenter.

04.10 Mogens Esrom Larsen (Inst. f. matematiske fag, KU)
Go-spillets rolle for opfindelsen af sureelle tal
Da John H. Conway skrev sin berømte bog, "On Numbers And Games" i 1976 var den et resultat af de foregående års forsøg på at analysere spillet Go i Cambridge sammen med blandt andre den engelske mesterspiller John Dianmond. Conways model for spil er studeret indgående siden, og med Elwin R. Berlekamps indsats i det seneste årti er det lykkedes at slå professionelle spilleres intuitive slutspilsstrategi med en analyse, der benytter modellen. I foredraget fortæller jeg uddrag af denne historie.

11.10 Heldagsseminar kl. 9.30-16.00 (lokale II)
Om samspillet mellem forskere og lærere i forsknings- og udviklingsprojekter: Konstruktivt samarbejde eller modstridende dagsordener?
Det 14. Heldagsseminar om fagdidaktik/uddannelsesforskning især i relation til matematik og fysik. Programmet kan rekvireres ved henvendelse til sekretær Karina Larsen (tlf: 46 74 22 63; e-mail: kl@ruc.dk) Det kan også læses på IMFUFA's hjemmeside (http://mmf.ruc.dk).

18.10 Intet seminar (Efterårsferie)

25.10 Jens Als-Nielsen (Niels Bohr Instituttet, KU)
Synkrotron-røntgenstråling: Et værktøj i stadig udvikling inden for fysik, kemi, materialevidenskab, molekylær biologi etc.
Siden opdagelsen af Røntgen-stråler for ca. 100 år siden har man benyttet dem til at studere materiens struktur på den atomare skala, hvorved der fx kan besvares spørgsmål vedrørende krystalstruktur eller molekylstruktur helt op til virus-partiklers struktur. Elektron-synkrotron acceleratorer giver mange størrelsesordner større intensitet af de producerede Røntgen-stråler (fra lagerringe) end de klassiske kilder baseret på Røntgenrør. Disse acceleratorer, der er udviklet inden for de seneste 20 år, har udvidet anvendelsesområdet enormt for Røntgenstråler i videnskabelige sammenhænge. Talen gennemgår principperne for synkrotron-stråling og giver eksempler på anvendelser.

1.11 Thomas Døssing (Niels Bohr Instituttet, KU)
Kernestoffets faser
Kernestof er det stof, som atomkerner er lavet af. I en kold, stabil atomkerne er kernestoffet en kvantevæske, bestående af protoner og neutroner, som konstant udveksler pioner, rho-mesoner og omega-mesoner. Derved bestemmes ligevægtstætheden og hvor stor energi, der kræves for at fortynde eller sammentrykke kernestoffet. Ved opvarmning eller sammentrykning går kernestoffet over til andre faser: multifragmenteret stof, hadron-gas, kvark-gluon plasma. Seminaret vil give et fugleperspektiv på de forskellige faser, og fortælle hvordan vi i acceleratorer kan opvarme og/eller sammentrykke kernestoffet, så det bringes over i faser, der eksisterede i det tidlige univers, i supernova-eksplosioner, eller i neutronstjerner.

08.11 Niels Keiding (Biostatistisk afdeling, Panum Instituttet, KU)
Alders-periode-kohorte-modellering i 1870erne
Matematisk modellering af dødelighedens afhængighed af alder, fødselsår ('kohorte') og dødsår ('periode') udviklede sig dramatisk i perioden 1868-80, navnlig i den tysksprogede videnskabelige litteratur. De grafiske fremstillinger og differentialligningsmodeller er blandt vore dages vigtigste praktiske hjælpemidler på feltet. De blev udviklet i en teoretisk frigørelsesproces (nøgleord: MATEMATISK statistik) fra de snærende daglige krav i statistikproduktionen. Anvendelsen af sandsynlighedsteori var endnu i sin vorden og egentlige statistiske modeller knapt undfanget.

15.11 Tomas Højgaard Jensen og Mogens Niss (IMFUFA)
Om udviklingsprojektet: Kompetencer Og Matematiklæring (KOM)
KOM-projektet drejer sig om at bidrage til udvikling af matematikundervisningen i Danmark på alle niveauer. Omdrejningspunktet er en kompetencebeskrivelse som det styrende for undervisningen (se imfufa.ruc.dk/kom). Her vil vi fremlægge hovedlinjerne og lægge op til en diskussion af, hvilke muligheder og forhindringer der er for, at et projekt som dette bliver mere end et skrivebordsprojekt.

22.11 Ole Winther (Ingeniøruddannelsernes Pædagogiske Netværk)
Projektarbejde i ingeniøruddannelserne: erfaringer og problemer.
Ingeniøruddannelserne - især ingeniørhøjskolerne - har i høj grad taget ved lære af universiteternes udvikling i projektorganisatorisk retning. De første organiserede forsøg startede i 1976 - 4 år efter RUC og 2 år efter AUC. Ingeniøruddannelserne lagde sig tæt op af Ålborgs model, dog uden nogensinde at tage ideen om basisåret op. I dag indeholder mange ingeniøruddannelser mellem 30 og 50 % projektorganisering. Udviklingen har varet pragmatisk, men ikke desto mindre er der et stort element af Wagenschein's eksemplaritet som et fælles grundlag. IPN - Ingeniøruddannelsernes Pædagogiske Netværk - har gennem de sidste 5 år arbejdet på at kvalificere udviklingen - med blandet held. "Problem Based Learning" er en anden udvikling, der tilsyneladende har succes i fx Sverige og Holland. Hvad er det der giver disse forskellige udviklinger? Og hvor går VI hen fra nu af?

29.11 Trine Gandsager (Experimentarium)
Matematik og fysik - universitetets guldbarrer?
Matematik og fysik er som Toms chokoladebarrer. Udkonkurreret af sin egen selvhøjtidelighed og arrogance! Okay, indrømmet - det er et lidt vel provokerende udsagn. På den anden side ér der måske noget om snakken. De hårde naturvidenskaber har længe haft rekrutteringsproblemer. "Hvorfor?", spørger matematikerne og fysikerne undrende hinanden, "Gør noget!", beordrer politikerne med bekymring i stemmen. Og alle kaster vi et opgivende blik på de dovne unge mennesker - problemets store syndere. Mit bud er at vi skal se et helt andet sted hen. Og inspirationen skal vi hente i den kommunikationsfaglige verden. Hvad den inspiration går ud på, og hvordan den kan bruges i det daglige arbejde med undervisning og formidling, det vil være omdrejningspunktet for mit hypoteseholdige oplæg.

06.12 Henrik Pedersen (Inst. f. matematik og datalogi, SDU)
Einsteins ligninger med torus-symmetri
Gibbons og Hawking beskrev i 1978 nogle vacuum-løsninger til Einsteins ligninger. Disse løsninger kaldes "Gravitational Multi-Instantons" og kan ofte associeres til sæbefilm i det 3-dimensionale Euklidiske rum. Det overraskende er at disse løsninger alle er givet ved en løsning til en lineær differentialligning. Vi skal omtale et nyt resultat af Calderbank & Pedersen, hvor det vises, at også i tilfældet hvor der er en kosmologisk konstant, kan vi finde Einstein-løsninger associeret til en lineær ligning.

13.12 Jesper Nygård (Niels Bohr Institutet, KU)
Nanorør - når man tager strøm på molekylerne
Med nanofysikkens metoder er det i dag blevet muligt at anvende individuelle molekyler som "eksperimentelle laboratorier", hvor fysiske fænomener kan måles og kontrolleres på nanometer skala. På Niels Bohr Institutet fremstiller vi molekylære transistorer baseret på kulstof-nanorør. Komponenterne benyttes bl.a. til udforskning af nye kvante-effekter, alene ved brug af simple elektriske målinger. Nanorørene udgør en ny klasse af kulstofmolekyler, opdaget i 1991. Rørene er mekanisk stærke, kemisk stabile og har enestående elektriske egenskaber. De kan derfor også komme til at spille en rolle i fremtidens nanoteknologi. Såvel videnskabelige som teknologiske aspekter vil blive diskuteret i seminaret.

Seminarerne afholdes (hvor andet ikke er oplyst) i bygn 02, lokale I og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00.

Med venlig hilsen
Jeppe Dyre
Seneste revision: 21-08-01
Webmaster