Iodometri: Oxiderende komponent

Du formoder at stoffet der undersøges, indeholder en oxiderende komponent. For at bestemme indholdet af den oxiderende komponent vælger du derfor at benytte iodometrisk titrering.

Proceduren er følgende: Der afvejes eller afpipetteres så meget stof, at det svarer til et titreringsvolumen på ca. 20 ml 0.100 M thiosulfatopløsning (svarende til at der oxideres 2 mmol I- til 1 mmol I2 ). Portionen skal ende i godt 50 ml vandig opløsning som er gjort ca. 0.1 M svovlsur. Der tilsættes 2 g kaliumiodid. Den dannede mørktfarvede reaktionsblanding (I2 findes som I3- som er brun) titreres med thiosulfat-opløsning af kendt koncentration med stivelse som indikator.