Øvelser

Formålet med øvelserne er at deltagerne får konkrete erfaringer med kemiske forbindelsers egenskaber og med anvendelsen af ret elementære procedurer i laboratoriet.
På kurset skal mange ting passe sammen. Øvelserne kræver laboratorieplads i det pågældende tidsrum og tilstedeværelse af personale i passende mængde. Derfor skal der en stram planlægning til, for at deltagerne faktisk får mulighed for at gennemføre øvelserne. Holdinddelingen bedes derfor overholdt og laboratorietiden skal udnyttes. Der er dog mulighed for at indgå aftale om at møde på et andet tidspunkt, hvis der er plads. Tidspunkter for afholdelsen af øvelser for det enkelte hold fremgår af Oversigten over semesteret.

Laboratorieøvelser

Øvelse 1 er en forholdsvis kort introduktionsøvelse, der p.g.a. indskrænket øvelssestid springes over i år
Øvelse 2 strækker sig over 4 øvelsesgange og indeholder kvalitative og kvantitative eksperimenter. Her indgår flere sikkerhedsforhold
Øvelse 3 strækker sig over 3 øvelsesgange og indeholder kvalitative eksperimenter i et systematisk set-up. Sikkerhedsspørgsmål omfatter bl.a. affaldshåndtering.
Øvelse 4 strækker sig også over 3 øvelsesgange og indeholder igen kvalitative eksperimenter i et systematisk set-up. Sikkerhedsfacetter som affaldshåndtering og arbejdet med giftige gasser indgår.

PC-øvelser

I PC-laboratoriet er der afsat tid til
1. Arbejde med interaktive opgaver, der omhandler elementær kemi og/eller simulerer laboratorieøvelse 2 og
2. Datasøgning på nettet af bestemte egenskaber, der har relation til sikkerhedsspørgsmål ved omgang med kemikalier, se vejledning

Regneøvelser

Regneøvelser omhandler især opgaverne i "Noter og Opgaver til Kemi C".


Sidst opdateret: