IMFUFA Institutseminarer - Forår 2003

13.02 Kim Lefmann (Afdelingen for Materialeforskning, Risø)
Nye muligheder for materialeforskning med neutroner: European Spallation Source
European Spallation Source (ESS) er et planlagt fælleseuropæisk forskningscenter hvor neutronspredning skal anvendes til studiet af materialer. Effektiviteten af instrumenterne ved ESS vil blive 30-600 gange bedre end ved de bedste neutronkilder i dag hvilket åbner helt nye muligheder. Jeg vil informere om ESS og neutronspredning generelt og give konkrete eksempler på hvordan ESS tænkes anvendt til materialeforskning i bred forstand: Fra faststoffysik over strukturel kemi til biofysik og geologi. Jeg vil endvidere fortælle om mulighederne for allerede i dag at anvende neutronspredning og give eksempler fra min egen forskning inden for magnetisme og superledning. Til slut vil jeg kort informere om organisationen ESS-Scandinavia der arbejder på at få ESS lokaliseret i Øresundsregionen.

20.02 Torben Christoffersen (Undervisningsministeriet)
Reformerne af det almene gymnasium og hf
Undervisningsminister Ulla Tørnæs afgiver ved udgangen af januar 2003 en redegørelse til Folketinget om de forestående reformer af hf og det almene gymnasium. Begge uddannelser skal reformeres med virkning fra august 2005. På seminaret vil jeg uddybe ministerens redegørelse og herunder specielt komme ind på matematiks og de naturvidenskabelige fags rolle og placering.

27.02 Urs Kirchgraber (ETH, Zürich)
Chaotic Motion in the Sun-Jupiter System
Whether the solar system is stable or not is still unknown. However, the planar restricted three-body-problem consisting of the Sun, Jupiter and a massless third body turns out to behave chaotically. This is proved by constructing uncountably many orbits which start close to Jupiter. These orbits exhibit interesting dynamical behavior. The proof is computer-assisted. The goal of the talk is to explain the underlying idea, the so-called shadowing technique.

06.03 Birgitte Pontoppidan (Aarhus Dag- og Aftenseminarium)
Natur og Teknik i Folkeskolen
Faget Natur og Teknik blev indført med den nuværende folkeskolelov i 1993. Hensigten var først og fremmest alment dannende, men også tanker om i højere grad at motivere specielt piger til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske fag lå bag ønsket om fagets indførelse og dets placering for de yngste klasser. Den danske skole har ikke haft tradition for fag hvor vægten ligger på elevernes udforskende og eksperimenterende arbejde. Faget har derfor haft nogle indkøringsproblemer. Nyere undersøgelser viser imidlertid at såvel lærere som elever er overvejende glade for faget. Det spændende er nu om faget vil fungere som inspiration til senere valg af et naturvidenskabeligt studie. Resultater fra nyere undersøgelser, som beskæftiger sig med fagets intentioner og udvikling, vil blive belyst.

13.03 Terese M. O. Nielsen (Institut for videnskabshistorie, Aarhus Universitet)
Hvorfor kan matematik bruges?
Matematik handler tilsyneladende om abstrakte entiteter. Naturvidenskab handler om den materielle virkelighed. Matematikkens metode hviler på beviset, naturvidenskabens metode hviler på eksperimentet. På trods af disse forskelle er matematik og naturvidenskab nært sammenknyttede. Der er forskellige forklaringer på hvordan dette kan lade sig gøre: 1) Matematikken er videnskabens sprog, 2) matematikken hviler på forudsætninger for tænkning og dermed videnskab, 3) matematikken modellerer den materielle virkelighed, 4) matematikken er en del af naturvidenskaben. Ingen af disse forklaringer er tilfredsstillende. I foredraget diskuterer jeg de forskellige forslag og deres svagheder og kommer med et bud på hvad der skal til, for at en acceptabel redegørelse for forholdet mellem matematik og naturvidenskab kan findes.

20.03 Den 15. RUC-modeldag (Heldagsseminar fra kl. 9.00 -16.00)
Rumlige modellers anvendelse i geografi og fysisk planlægning

• Svend Illris, Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier: Matematiske modellers kommen og gåen i byplanlægning og regionalpolitik.
• Morten Steen Petersen, TetraPlan København: Trafikmodeller på godt og ondt
• Jacob Steen Møller, Dansk Hydraulisk Institut: Hydrodynamiske og økologiske modeller i politiske beslutningsprocesser.
• Anita Veihe, Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier, RUC: Styrke og begrænsninger ved GIS-baseret modellering af landskabet: arealanvendelse og rumlige transport af næringsstoffer.

Se hele dagens program her

27.03 Grethe Winther (Afdelingen for Materialeforskning, RISØ)
Metalstrukturer i fire dimensioner
Foredraget giver en oversigt over det arbejde (såvel eksperimentelt som teoretisk) der laves i Grundforskningscentret: Metalstrukturer i 4D. Når et metal deformeres, roterer krystalgitteret i alle de små krystaller metallet består af. Desuden dannes dislokations-strukturer i hver enkelt krystal. Under opvarmning dannes nye store krystaller. På centrets nye 3D røntgendiffraktionsmikroskop på ESRF i Grenoble kan vi følge disse ændringer for enkelte krystaller midt i en klump metal mens der opvarmes eller deformeres. Sådanne data har allerede afsløret at gængse modeller ikke altid giver et korrekt billede af de grundlæggende mekanismer i metallet.

03.04 Freddy Bugge Christiansen (Biologisk Institut, Aarhus Universitet)
Samspil mellem infektion og evolution i virussygdomme
Den genetiske information i en virus er indeholdt i sekvensen af baser i DNA eller RNA og udgør virusgenomet. Immunsystemet "husker" en infektionen så en fornyet infektion med samme virus hurtigt bekæmpes. Tilfældige ændringer (mutationer) i genomet kan forandre virus så en tidligere inficeret persons immunforsvar bliver dårligere til at genkende og bekæmpe virus. Vira med sådanne mutationer vil favoriseres da flere personer er modtagelige for infektion. Denne naturlige selektion forårsager et evolutionært samspil mellem populationen af vira og immunsystemerne i populationen af værter. Flere sygdommes epidemiologi vides nu at være stærkt påvirkede af disse fænomener, for eksempel HIV/AIDS, Influenza A og RSV (sommerinfluenza). Anvendelsen af molekylærgenetiske metoder til analysen af disse sygdomme vil blive belyst, og der gives et overblik over anvendelsen af matematiske modeller i denne forbindelse.

10.04 Kirsten Paludan (Center for naturfagenes didaktik, Aarhus Universitet)
Fra intuitiv forståelse til videnskabelig indsigt.
Nyere forskning har vist at tal og elementær fysik og biologi hører til menneskets naturlige, medfødte "parathedsområder". Overgangen fra tal til matematik og fra elementær fysik/biologi til naturvidenskab volder dog problemer hos mange - problemer som begynder i folkeskolen, men også ytrer sig både i gymnasiet og på højere uddannelsesniveauer. Foredraget vil belyse hvori disse problemer består, og hvordan de påvirker rekrutteringen til de berørte fag, samt komme med bud på hvad der eventuelt kan gøres ved dem.

17.04 Påske (Intet seminar )

24.04 Henrik Bruus (Mikroelektronik Centret, DTU)
Mikrofluidik og "lab-on-a-chip" systemer
De seneste ti år er der sket en voldsom udvikling af kemiske mikrosystemer, de såkaldte "lab-on-a-chip" systemer. Med inspiration fra mikroelektronik-teknologien er målet at udvikle avancerede analysechips på mikroskala. Udover den teknologiske fokus er "lab-on-a-chip" systemerne også af videnskabelig interesse, i særdeleshed inden for mikrofluidik hvor hydrodynamik nu udforskes på nye længdeskalaer. I foredraget vil lab-on-a-chip begrebet blive introduceret, og nogle teknologiske og videnskabelige eksempler vil blive gennemgåede.

08.05 Stine Korreman (Rigshospitalets Finsencenter)
Beregning og optimering af absorberet dosis i strålebehandling.
Strålebehandling er en af de væsentligste behandlingsmetoder for lokaliseret kræft, og ca. 1/3 af alle kræftpatienter modtager strålebehandling. Vanskeligheden ved strålebehandling er dog at afsætte en høj absorberet dosis i tumoren samtidig med at det omkringliggende raske væv bestråles minimalt. Nyeste generation af strålebehandlings-udstyr benytter individuel optimering af dosisfordeling baseret på 3D-scanninger af patienterne. Derved kan dosisfordelingen skræddersys til den enkelte patients tumor og anatomi. Dette kræver stor nøjagtighed i beregningen af absorberet dosis, og udviklingen af dosisberegnings-metoder er derfor et vigtigt felt inden for strålebehandling. For øjeblikket er der særlig fokus på brug af Monte Carlo simuleringer.

Seminarerne afholdes (hvor andet ikke er oplyst) i bygn 02, lokale I og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00.

Med venlig hilsen
Jeppe Dyre
Seneste revision: 03-01-2003