IMFUFA Institutseminarer - efterår 2003

25.09 Tinne Hoff Kjeldsen (IMFUFA)
Mål og motiver for udviklingen af lineær ulighedshedsteori
Teorien for lineære uligheder er et eksempel på en matematisk teori der har udviklet sig i samspil mellem forskellige grene af matematikken og andre videnskabelige discipliner. Den første systematiske behandling af lineære uligheder blev påbegyndt i 1890'erne og fandt sted inden for analytisk mekanik. Det næste større bidrag var tæt forbundet med udviklingen af teorien for konvekse mængder. Et tredje udviklingsforløb fandt sted i amerikansk matematik i 1920'erne. I slutningen af 1940'erne kom der en fornyet interesse for lineær ulighedsteori som følge af udviklingen af lineær programmering og spilteori under 2. verdenskrig. I foredraget vil jeg diskutere de forskellige motivationer og mål der lå bag udviklingen, samt disses indflydelse på hvilke slags spørgsmål der blev gjort til genstand for undersøgelse.

02.10 Eva Danielsen (Inst. f. matematik og fysik, KVL)
Hvordan bruges kobber-proteiner til at flytte elektroner i grønkorn?
I cellerne er det ofte nødvendigt at flytte elektroner på en kontrolleret måde. Et eksempel på dette er fotosyntesen i planter som foregår i to store proteinkomplekser som samarbejder ved at det ene frigiver elektroner, mens det andet bruger elektroner. Derfor skal der flyttes elektroner. Naturen har løst problemet ved hjælp af et kobberprotein som vi har studeret med PAC. PAC er en kernefysisk teknik der giver information om både struktur og bevægelse omkring metalionen. Derigennem får man at vide om proteinerne genkender hinandens ladningstilstand og i givet fald hvordan.

09.10-10.10 Jubilæumskonference
Hvilken betydning har IMFUFAs undervisningspraksis og -forskning haft i forhold til den fagdidaktiske og uddannelsespolitiske dagsorden gennem de sidste 25 år?
I anledning af IMFUFAs 25-års jubilæum udvides det traditionelle heldagsseminar om fagdidaktik til en todages konference der begynder torsdag kl. 9.30 og slutter fredag efter frokost. Der vil være oplægsholdere såvel udefra som fra RUC. Nærmere oplysning om program og tilmelding annonceres senere. Ved spørgsmål kontakt da sekretær Dorthe Vedel (tlf.: 46 74 25 23; e-mail: vedel@ruc.dk).

16.10 Intet seminar (efterårsferie)

23.10 Else Høyrup (matematiker og slavist)
Sofja Kovalevskaja (1850-91)
Sofja Kovalevskaja var en russisk matematiker og forfatter. Hun var elev af Weierstrass og blev professor i matematik i Stockholm 1889. Hun havde en usædvanlig skæbne og blev én af verdens første kvindelige matematikere. Hun var påvirket af den russiske nihilisme i 1860'erne og 1870'erne. Foredraget vil forsøge at belyse hvilken rolle nihilismen spillede for hendes valg af fag og for hendes livsbane.

30.10 Erik Lindberg (Ørsted, DTU)
Oscillatorer og kaos i praksis
Som en simpel introduktion til oscillatorer og kaos blev en opstilling bygget af to DTU-studenter i januar 1991 (en ægte Lorenz
oscillator). Opstillingen giver mulighed for demonstration af kaos i praksis (bifurkation af grænsekurver). Foredraget omfatter en række
eksempler hentet fra den elektroniske verden. Kaos kan i praksis skabes ved hjælp af en elektronisk oscillator, der forstyrres med en
"nasty" belastning i form af et lille aktivt kredsløb med lokal hukommelse, f.eks. en transistor, et par kondensatorer og et par
modstande.

06.11 Bernhelm Booss-Bavnbek (IMFUFA)
Matematik og krig
Er matematik og matematisk teknologi (som fx højhastighedskryptering og præcisionsbombning) ved at ændre krigens karakter? Og i så fald i hvilken retning? Var det matematikken der forkortede de seneste krige (fx Kosovo, Afghanistan, Irak), og har matematikken hjulpet til at skåne befolkninger og civile mål? Gør matematikken moderne krig "kirurgisk", "begrænset" og "risikoløs"?
Er krigen blevet beregnelig? Næppe, forklarer pensioneret oberstløjtnant og forhenværende dansk forsknings- og teknologiminister Svend Bergstein i en ny antologi om sagen redigeret af Bernhelm Booss-Bavnbek og Jens Høyrup. Men matematiske modeller er afgørende ved planlægning og udførelse af krig, påpeger danske og svenske militæranalytikere i samme bog. Og måske kunne de bruges krigsforebyggende, skriver en tysk fredsforsker. Nye, brændende spørgsmål. Også til matematikernes, ingeniørernes og datalogernes professioner. Står de nu i samme dilemma som Niels Bohr og andre atomfysikere efter Hiroshima og Nagasaki?

13.11 Jeff Evans (Mathematics and Statistics Group, Middlesex University, London)
The public image of mathematics and mathematicians
People's responses to mathematics depend on its public image, and on the representations of mathematics and mathematicians, in cultural products, such as advertisements and films. My work in progress, taking a discursive approach, analyses a sample (so far small) of these products for the messages they propose about mathematics, and about those who do it, and for the beliefs and attitudes likely to be associated with these messages. I conjecture that recent films portray the professional mathematician as a "hero", who is "brilliant", but also susceptible to madness (Enigma, Good Will Hunting, A Beautiful Mind). My sample of adverts portrays mathematics as something to be disliked, feared and mistrusted - but it is dated. In discussing how to extend and to further interpret the evidence, I shall address several methodological questions (e.g. sampling, confounding) that are relevant to many types of "qualitative" research

20.11 Hans-Jørgen Whitta-Jacobsen (Økonomisk institut, KU)
Velstand, lighed og omfordeling
Foredraget præsenterer en generel matematisk såkaldt ligevægtsmodel for hvordan samfundets velstand i det lange løb afhænger af individernes tiltag til at forøge deres indtjeningsmuligheder. Hovedtrækket ved modellen er at sådanne forsøg er forbundet med usikkerhed for den enkelte, en usikkerhed der beskrives præcist matematisk. Det vises hvordan modellen kan forklare empirisk konstaterede sammenhænge for forholdet mellem den samlede velstand og indkomstfordelingen samt fx hvorfor omfordelende skatter kan forøge velstanden.

27.11 Eigil Kaas (DMI).
Klimaændringer før, nu og i fremtiden: Hvad er årsagen?
Der har altid været variationer/ændringer i Jordens klima. I dette foredrag gennemgås først nogle af de vigtige mekanismer som vides at have påvirket klimaet i primært den seneste million år: varierende drivhuseffekt, Jordens varierende bane omkring solen og varierende solaktivitet. Dernæst diskuteres årsagerne til de klimavariationer der har været i de seneste 100 år med fokus på spørgsmålet: Skyldes den globale opvarmning en tiltagende solaktivitet, eller er årsagen de menneskelige påvirkninger fra især udslip af drivhusgasser og små partikler (aerosoler)? Foredraget afsluttes med en gennemgang af beregninger af fremtidens klima ved hjælp af klimamodeller der beskriver atmosfærens og oceanernes processer og strømninger.

04.12 Tom Høholdt (Inst. f. Matematik, DTU)
Primtal i polynomial tid: AKS-algoritmen.
I August 2002 offentliggjorde M. Agrawal, N. Kayal og N. Saxena fra Indian Institute of Technology i Kanpur et manuskript der indeholdt en polynomial algoritme til at afgøre om et naturligt tal er et primtal. Hermed løstes et vigtigt og gammelt problem i algoritmisk talteori. I foredraget gennemgås problemstillingen, de tidligere resultater og selve algoritmen.

11.12 Gruppe 19 i tidl. Nat-bas hus 14.2 (RUC)
Matematisk modellering af moiréeffekter
Foredraget fremlægger resultaterne fra et nat-bas projekt med formålet at undersøge de moirémønstre der opstår ved overlejring af to kvadratisk eller hexagonalt konfigurerede hulplader. Der tages udgangspunkt i to forskellige måder at skabe moiréeffekten på, ved dybdeforskydning af én hulplade i forhold til en anden eller ved at rotere hulpladerne i forhold til hinanden. Der er udarbejdet to matematiske modeller til beskrivelse af moirémønstrene, en model baseret på en diskret funktion og en model baseret på en cosinusfunktion (der er nemmere at behandle analytisk). Ved sammenligning af modellerne og ved at analysere cosinusmodellerne konkluderer vi at konfigurationen for moirémønstrene og hulpladerne er ækvivalente.

18.12 Preben Bertelsen (Københavns Universitet)
Udforskningen af Mars
Den 4. januar (dansk tid) lander den første af to "Mars Exploration Rovers" på overfladen af Mars. Danmark deltager med en serie af eksperimenter til bestemmelse af de magnetiske egenskaber af luftbåret støv og støv fra slibning af overfladeklipper. Missionerne vil blive beskrevet og sat i sammenhæng med NASA's strategi for udforskningen af Mars.

****Da dette er årets sidste seminar serveres der gløgg og æbleskiver.****

Seminarerne afholdes (hvor andet ikke er oplyst) i bygn 27, lokale 1 og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00.

Med venlig hilsen

Jeppe Dyre

Seneste revision: 10-12-2003