IMFUFA - Institut for studiet af Matematik og Fysik samt deres funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelser, Roskilde Universitetscenter
Forår 2002
07.02 Bendix Carstensen (Steno Diabetes Center)
Hvad laver en statistiker i en forskningsinstitution?
Først beskriver jeg strukturen af hospitalet og forskningsinstitutionen
Steno kort. Dernæst gives nogle eksempler på hvilke projekter
man bliver involveret i som en statistiker, der skal være konsulent
for mange forskellige grene af forskningen, fra basal biologi over klinik
til epidemiologi: - Analyse af forsøg til belysning af immunsystemets
rolle i udviklingen af diabetes mellitus. - Hvordan sørger man
for at målinger af blodsukker og Hæmoglobin A1c er sammenlignelige
over tid og mellem laboratorier? - Hvordan afhænger dødeligheden
for diabetikere af blodtryk, blodsukker, lipider og andre variable?
14.02 Klaus Mølmer (Institut for Fysik og Astronomi, AU)
Kvanteinformatik
Nogle af kvanteteoriens forudsigelser førte til omfattende filosofiske diskussioner mellem bl.a. Niels Bohr og Albert Einstein. Efter et sammendrag af nogle få simple elementer af kvanteteorien vil jeg beskrive hvordan netop hovedstridspunkterne mellem Bohr og Einstein i de sidste 5 år er blevet omsat til ideer til revolutionerende ny informationsteknologi: Ved Institut for Fysik og Astronomi kan vi med kvantefysikken sikre 100% fortrolig datatransmission, og vi arbejder teoretisk og eksperimentelt med opbygningen af kvantecomputere der "nemt" kan løse "svære" problemer.
21.02 Jens Ulrik Lefmann (Birkerød Gymnasium)
Matematik er musik for hjernen - musik er matematik for sjælen: Matematisk beskrivelse af historiske og moderne keyboardstemninger.
De fleste har hørt om Pythagoras' matematiske beskrivelse af naturtonerækken og dens uforenelighed med den moderne ligesvævende stemning af keyboards. Færre er klar over at Bachs 'Das Wohltemperierte Klavier' slet ikke er skrevet for keyboard stemt i den moderne, ligesvævende stemning, men derimod i Kirnbergers-stemning som er en mirakuløs forening af middelalderens pythagoræiske stemning med renæssancens middeltonestemning. I foredraget vil de nævnte stemningstypers kvaliteter blive beskrevet matematisk. Endvidere vil jeg bl.a. vise en geometrisk metode der giver hurtigt overblik over renheden af en hvilken som helst akkord. Foredraget er matematisk elementært og vil være ledsaget af demonstrationer på digitalklaver af de forskellige stemninger.
28.02 Kjeld Bagger Laursen (Institut for matematiske fag, KU)
Hvad er lokal spektralteori?
Mange matricer kan diagonaliseres, f.eks. de symmetriske. Sådan kan fortællingen om lokal spektralteori startes. Jeg vil gerne fortælle lidt mere om denne gren af operatorteorien, dens grundlag, dens udvikling over en 40-årig periode og dens brug f.eks. i automatisk kontinuitet eller i analysen af Banach-algebraer.
07.03 Søren Brunak (Center for Biological Sequence Analysis, DTU)
Bioinformatics and the assignment of function to orphan genes
Functional assignment of genes by homology using proteins of known function is very powerful, but still leaves unassigned proteins belonging to families without known function (orphan families), or isolated sequences (orphan sequences). 40 to 60% of the genes in most newly sequenced genomes, including the human genome, belong to this category. Function is a multilevel, complex phenomenon, where different levels are interwoven (chemical, biochemical, cellular, organismal and developmental). We present integrated neural network approaches where predicted structural features, putative protein modifications (glycosylation and phosphorylation), sorting signals, and gene expression data from DNA array experiments are integrated and used to infer the cellular role or functional class.
14.03 Jens Morten Hansen (Forskningsstyrelsen)
Naturvidenskabens to grundanskuelser: Fra Steno og Newton til Gould og Hawking.
Abstract mangler
21.03 Internt seminar (kun for IMFUFAnere)
RUCs matematik- og fysikkurser
Rapport og diskussion efter lærerbesøgsrunde.
28.03 Intet seminar (Påskeferie)
04.04 Peter Westh (Institut I, RUC)
Aqua vitae
Til trods for at vands rolle for livsprocesser har været diskuteret i over hundrede år, hersker der stadig stor uenighed om emnet. Sikkert er det imidlertid at vands evne til at vekselvirke med biologiske makromolekyler - især via brintbindinger - er af afgørende betydning for disse molekylers struktur, dynamik og funktion. Ved foredraget diskuteres nogle af vands excentriske egenskaber, og der gives eksempler på disses betydning for vand-biomolekyle relationer.
11.04 Ole Vind (Grundtvigs Højskole Frederiksborg)
Grundtvig og naturvidenskaberne
Den indflydelsesrige grundtvigske tradition i Danmark har altid haft et tvetydigt forhold til matematik og naturvidenskab. På mønsterhøjskolen Askov ansatte man i 1878 fysikeren Poul la Cour der udviklede en særlig grundtvigsk naturvidenskabs- og matematikpædagogik. Men langt mere udbredt i grundtvigske kredse blev en dyb skepsis over for matematikken og naturvidenskaberne der betragtedes som åndsfortærende, ufolkelige og undergravende for kristentroen. Denne udbredte skepsis har rod i Grundtvigs egne tanker om det folkelige som "modkultur" til den akademiske dannelse. Foredraget vil spore denne anti-intellektuelle tradition, som endnu lever i Danmark, tilbage til Grundtvigs eget syn.
18.04 Morten Brøns (Institut for Matematik, DTU)
Topologisk fluid mekanik
Fluid mekanik er den disciplin i fysikken der handler om bevægelse af væsker og gasser. Topologi er den disciplin i matematikken der handler om former. Topologisk fluid mekanik benytter metoder fra topologi - herunder kvalitative metoder fra ikke-lineær dynamik - til at beskrive strukturer i strømninger, først og fremmest hvirvler og deres fødsel og død. I seminaret beskrives hvorledes topologi kan bruges som et praktisk værktøj til at analysere simuleringer og eksperimentelle data.
25.04 Jørn Hedegaard Poulsen (Com, DTU)
Regeneratorer i det optiske kommunikationsnetværk.
I det digitale optiske kommunikationssystem sendes informationsstrømmen som et optisk pulstog hvor pulsene er 1-bits, mens manglende pulser er 0-bits. Undervejs mellem afsender og modtager passerer pulstoget en række komponenter. Nogle sørger for at pulstoget "routes" rigtigt (routere), mens andre skal hindre det i at miste entropi (regeneratorer). De væsentligste årsager til degenerering er dispersion og dæmpning i transmissionsfiberen. Den optiske regenerator indeholder derfor en optisk forstærker og et optisk filter med en kompenserende dispersion. Foredraget vil efter en generel introduktion til optisk kommunikation fokusere på en beskrivelse af optisk forstærkning og optisk filtrering.
********************AFLYST*****************
02.05 Kirsten Paludan (Center for naturfagenes didaktik, AU)
Fra intuitiv forståelse til videnskabelig indsigt.
Nyere forskning har vist at tal og elementær fysik og biologi hører
til menneskets naturlige, medfødte "parathedsområder". Overgangen
fra tal til matematik og fra elementær fysik/biologi til naturvidenskab
volder dog problemer hos mange - problemer som begynder i folkeskolen,
men også ytrer sig både i gymnasiet og på højere
uddannelsesniveauer. Foredraget vil belyse hvori disse problemer består,
og hvordan de påvirker
rekrutteringen til de berørte fag, samt komme med bud på
hvad der eventuelt kan gøres ved dem.
*********************************************
16.05 Den 14. RUC-modeldag (kl. 10.00 - 17.00, hus 02)
ANVENDT "ANVENDT MATEMATIK" Oversigt og repræsentative
eksempler
Med denne 14. modeldag vil vi dække et orienteringsbehov: Hvad laver
"anvendte matematikere" i dag? Vi vil levere et overblik over
anvendt matematik i funktion og har inviteret matematikere, som på
hver sin måde har påvirket en praksis derude. Følgende
foredragsholdere er inviteret:
· Martin Brendsøe, Matematisk Institut, DTU: Fra små,
snedige variationer til design af biler, små maskiner og mærkelige
materialer.
· Johnny T. Ottesen, IMFUFA, RUC: Medicinske anvendelser af væskestrømning
i elastiske rør.
· John Immerkær, Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet:
Billedkomprimering og computer-baserede matematiske metoder.
· Jacob Stoustrup, Reguleringsafdeling, Ålborg Universitet:
Svingninger i varmesystemer.
Seminarerne afholdes (hvor andet ikke er oplyst) i bygn 02, lokale I
og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00.
Med venlig hilsen
Jeppe Dyre
Seneste revision: 26-06-2002
Webmaster
| 
