Foråret 2001

IMFUFA institutseminarer

01.02 Kell Mortensen (Polymerafdelingen, Risø)

Studier af kritiske fluktuationer nær det isotropiske Lifshitz punkt i blandinger af homo- og blok-copolymerer

En blanding af to homopolymerer og den korresponderende diblok-copolymer repræsenterer et godt modelsystem til studier af kritiske fænomener tæt ved det, i henhold til middelfelt-teori, forventede Lifshitz kritiske punkt, hvor den karakteristiske længdeskala ændres fra at være en endelig veldefineret værdi til at være uendelig stor.

08.02 Aksel Haaning (Filosofi, RUC)

Natur og fornuft - perspektiv på rationalismens og naturvidenskabens gennembrud

Det er almindelig kendt, at det var Francis Bacons, Descartes og Mersennes arbejde i 1600-tallet, der lagde grunden for moderne naturvidenskab og for moderne videnskabelighed. Men det nye faldt ikke ned fra himlen; det mekaniske verdensbillede blev nemlig udviklet i opposition til en række tænkere, der gik umiddelbart forud. Oplægget vil præsentere et par af disse renæssancens naturfilosoffer, belyst ud fra deres egen tid, bl. a. Paracelsus (1496-1541) og Giordano Bruno (1548-1600). Herefter vil oplægget perspektivere den traditionelle opfattelse af det naturvidenskabelige gennembrud som en succeshistorie.

15.02 Tine Wedege (IMFUFA)

Sandhedens time for fagdidaktikeren

Oplægsholderen færdiggjorde sin ph.d.-afhandling om voksne og matematik i oktober 1999. Siden er hun sammen med Lena Lindenskov (DPU) blevet inddraget i Undervisningsministeriets udvikling af et nyt matematikfag og en tilhørende læreruddannelse til den forberedende voksenundervisning. Omdrejningspunktet er et begreb og en arbejdsmodel for numeralitet (en matematikholdig hverdagskompetence som alle principielt har brug for). Matematikkens didaktik skal nu stå sin prøve som designvidenskab i et sam- og modspil med uddannelsesplanlæggere og undervisere.

22.02 Per Hedegård (Niels Bohr Instituttet)

Superledning versus magnetisme

Traditionelt har superledning og magnetisme været komplementære faser for et metal. Hvis metallet var superledende, så var magnetisk orden og tilstedeværelse af et magnetfelt umulig, og omvendt. I de senere år er situationen skiftet drastisk. I de såkaldte høj-Tc superledere - det store stadig uforklarede fænomen i faststoffysikken - lader det til at antiferromagnetisme og superledning er to sider af samme sag. Tilsvarende er der opdaget nye materialer, borcarbiderne, hvori der findes magnetiske tilstande, hvis tilstedeværelse udelukkende skyldes at materialerne samtidigt er superledende.

01.03 14. RUC-modeldag (heldagsseminar, kl 9.00-16.00)

Matematiske modeller i biologi: Organismer og populationer

Det detaljerede program kan rekvireres hos Karina Larsen (kl@ruc.dk, tlf: 46742263).

08.03 Erling Jensen (Howden Power A/S)

Naturvidenskabelige discipliner i en maskinindustriel virksomhed.

Howden Power er leverandør af ventilatorer til termiske kraftværker over hele jorden. Hovedvægten i foredraget bliver lagt på matematikkens anvendelse inden for udvikling og konstruktion af store axialventilatorer med skovle, som kan reguleres under drift. Specielt områderne aerodynamik, styrkeberegninger og svingningsberegninger vil blive berørt.

15.03 Preben Graae Sørensen (Kemisk Institut, KU)

Anvendelse af amplitudeligninger og normalformer til modellering af dynamikken af komplekse kemiske og biologiske systemer.

Den dynamiske opførsel af komplekse fysiske, kemiske og biologiske systemer tæt ved bifurkationspunkter kan beskrives kvantitativt ved hjælp af lavdimensionale amplitudeligninger. Metoden vil blive illustreret med modellering af eksperimenter med Belousov-Zhabotinsky reaktionen og med en population af gærceller.

22.03 Peter Harremoes (Aurehøj Gymnasium)

"Hvad skal vi med beviser i matematik?"

Det er et spørgsmål mange gymnasieelever stiller sig før eller siden. Det er tilsyneladende en udbredt opfattelse blandt matematiklærere at beviser får eleverne til at forstå matematik. Mange elever når derimod i løbet af gymnasiet til den opfattelse at beviser er noget man kun får brug for til mundtlig eksamen. Mange vil være af den opfattelse at beviser tjener til at give os sikker viden, men der er eksempler på fejlagtige beviser. Der er også eksempler på sætninger næsten alle matematikere kender, men de færreste har set beviset for. Og hvad med computerbeviserne som intet menneske har gennemgået i alle detaljer?

29.03 Ane Terpager Rasmussen (IMFUFA)

Søgen efter standard-modellens Higgs-boson

Oplægget handler om det speciale jeg skrev, da jeg var tilknyttet OPAL-gruppen på CERN. Jeg vil beskrive hvad CERN er, de fire detektorer på LEP ringen og hvilken slags højenergi-partikelfysik der forskes i på CERN. Jeg analyserede data for at finde den elektrosvage standard-models Higgs boson. Analysen koncentrerede sig om en parametrisering af energi-og impuls-opløsningen med variable der karakteriserer topologien af et partikelsammenstød.

05.04 Forskning på IMFUFA (heldagsseminar, kl 10.00-15.00)

Otte af IMFUFAs forskere giver oplæg om deres forskning. Programmet offentliggøres senere.

12.04 Intet seminar (påske)

19.04 Jens Højgaard Jensen (IMFUFA)

Fysik som almen dannelse

Emnet for seminaret er faget fysiks mulige slags bidrag til den almene dannelse eller personlighedsudvikling af de, der beskæftiger sig med det. Emnet er ikke almengørelse af fysikundervisning, således som det f.eks. forsøges (bl.a. af mig selv) med kurset Fysik E (fysik med videnskabsteori) på den naturvidenskabelige basisuddannelse. Spørgsmålet er, hvad tilegnelse af specielt faget fysik kan gøre godt for, udover at der hermed leveres et bidrag til den samfundets maskinpark, som faget oftest reduceres til at være en del af. Jeg vil forsøge at give svaret, som jeg har udviklet det gennem årene, ved hjælp af syv eksempler fra min undervisning her på RUC.

26.04 H. C. Hansen (DCN)

Hvad fik vi for 35 millioner kroner?

Til sommer udløber bevillingen på 35 millioner kroner til netværket DCN, Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik. Skønt den endelige virkning af initiativet først vil vise sig om nogle år, kan det være rimeligt at se tilbage på processen og forsøge at gøre status. Ser det ud til at de mange kurser, seminarer og konferencer, de 50 pædagogiske udviklingsprojekter og de 11 ph.d.-stipendiater bidrager til at udvikle undervisningen i de naturvidenskabelige fag på universiteterne? Hvordan sikrer vi at de mest positive tiltag beholder en langtidsvirkning og udveksles mellem de deltagende universiteter?

Seminarerne afholdes (hvor andet ikke er oplyst) i bygn. 02, lokale I og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00

Med venlig hilsen
Jeppe Dyre