IMFUFA institutseminarer

Forårssæsonen starter med følgende seminarer:

03.02 Martin Niss (IMFUFA)
Er matematik en naturvidenskab?
Seminaret tager udgangspunkt i et matematikprojekt, hvor jeg undersøgte om matematik er en naturvidenskab. Selvom spørgsmålet lyder simpelt, er det faktisk ikke så klart hvad det mere præcist dækker over. Dertil kommer at diskussionen af matematikkens natur går flere tusind år tilbage, og langt fra er afklaret endnu. Jeg havde derfor ingen ambitioner om at svare endegyldigt på spørgsmålet, og nøjedes med at give et bud på en udspænding af de centrale spørgsmål i diskussionen og nogle af de væsentligste positioners svar. Ved seminaret vil jeg lægge op til en diskussion af mine konklusioner.

10.02. Joachim Mathiesen (Niels Bohr Instituttet, KU)
Shors Algoritme og kvantecomputere
Udgivelsen af P. W. Shors artikel "Polynomial-time algorithms for prime factorization and discrete logarithms on a Quantum Computer" har givet anledning til adskillige teoretiske overvejelser omkring kvantecomputere. Artiklen beskriver en algoritme, der inden for et tidsrum, voksende polynomialt som funktion af inputtet, kan bryde RSA-kryptering. Dette har vakt den umiddelbare interesse for algoritmen. Jeg vil skitsere de teoretiske hovedtræk bag kvantecomputere for, på basis heraf, at kunne gennemgå, hvor i algoritmen de ``kvantemekaniske effekter'' udnyttes, og beskrive, hvorfor Shors opdagelse p.t. er mere interessant for den teoretiske ophøjelse af kvantecomputeren over den klassiske end for algoritmens evne til at bryde RSA.

17.02. Jens Holm (IMFUFA)
Strukturelle undersøgelser af metalcentre i udvalgte kobberproteiner.
Metal-ioner har afgørende betydning for funktionen af talrige biologiske systemer, herunder mange proteiner. For bedre at kunne forstå metal-ionernes rolle er detaljeret information om strukturen af metalbindingsstedet under forskellige biologiske og fysiologiske relevante forhold af stor betydning. Ved hjælp af perturbed angular correlation of gamma-rays (PAC) spektroskopi er det muligt at undersøge strukturen af metalbindingsstederne under forhold, der i stor udstrækning ligner de oprindelige. Seminaret vil tage udgangspunkt i resultater opnået under mit specialestudium ved Institut for matematik og fysik, KVL.

24.02. Søren Ott (Risø)
Relativ diffusion i tre-dimensional turbulent strømning
Det centrale, klassiske problem inden for relativ turbulent diffusion er at beskrive hvordan to partikler, som til tiden t=0 var tæt ved hinanden, spreder sig fra hinanden. Turbulens er kaotisk, så der er tale om en statistisk beskrivelse. Man kan således se på distance-neighbour funktionen q(r,t), som angiver sandsynligheden for separation r til tiden t. Teoretisk er det uafklaret hvordan q(r,t) skal se ud, og eksperimentelle målinger er så godt som ikke-eksisterende. På Risø har vi taget udfordringen op og udviklet apparatur, som kan måle partikel-trajektorier. Jeg viser nogle resultater af vores eksperimenter og tager livet af et par teorier.

02.03 Heldagsseminar kun for IMFUFAnere.
Problemformuleringsseminar

09.03. Peder Voetmann Christiansen (IMFUFA)
Kvantesemiotik
Kvantesemiotik (QS) er et forsøg på at sætte kvantemekanikken (QM) ind i en mere almen forståelsesramme og derved fjerne det kontraintuitive eller mystiske skær, der stadig hviler over denne grundlæggende fysiske disciplin. QS vil besvare spørgsmål vedrørende: virkningskvant, kollaps, ikke-lokalitet, samt en evt. modstrid mellem QM og relativitetsteori. Den almene forståelsesramme, som QS udgår fra, er Peirces semiotik (tegnlære). Tegnet sættes ved den eksperimentelle opstilling som en energetisk relation, der kan analyseres (retikuleres) ved hjælp af en matematisk formalisme, energibånds- eller bond-graph teknikken, der også har vist sig anvendbar til klassiske ingeniørmæssige og fysiske problemstillinger.

16.03. Jens Gravesen (Matematisk Institut, DTU)
Skibsdesign, differentialgeometri og invariantteori
Design af skibsskrog fører naturligt til problemer inden for differentialgeometrien af kurver og flader, men som vi skal se også til den klassiske invariantteori fra sidste halvdel af det nittende århundrede. Jeg vil beskrive vejen fra skibsdesign til invariantteori og forklare nogle af de matematiske begreber vi møder undervejs. Baggrunden er erhvervsforskerprojektet "Modellering og Fairing af Skibsskrog" ved Michael Ungstrup, der udføres i samarbejde med Odense Staalskibsværft.

23.03 Søren Aabo og Helle Møller Sommer (Fødevaredirektoratet)
Kvantitativ risikovurdering af sygdomsfremkaldende bakterier levnedsmidler.
Traditionelt har man vurderet risikoen for at blive syg ved indtagelse af et levnedsmiddel blot ved den hyppighed levnedsmidlet findes inficeret med en bestemt sygdomsfremkaldende organisme. Det har været klart i mange år, at mange andre faktorer har betydning for risikoen for at udvikle sygdom, men det er først i de senere år der er tilvejebragt bud på anvendelige modeller til beregning af denne risiko. I en af modellerne benytter vi et risikovurderingsværktøj, "@Risk", til udførelse af såkaldte Monte Carlo simuleringer. @Risk gennemfører et meget stort antal iterationer på sandsynlighedsfordelinger for en defineret successiv række af hændelser, der f.eks. kan omfatte forløbet fra dyret i besætningen, via slagteri og detailled til kødet fra dyret indtages i hjemmet.

30.03 Peter Gross (DSB) Fra differentialer til diesellokomotiver

Det er en velkendt fordom, at som matematiker kan man kun få én slags job, nemlig en lærer- eller forskerstilling. I 1995 blev undertegnede ansat på DSBs lokomotivværksted i København efter 17 års skolegang og 6 års universitetsansættelse. Seminaret skal til dels handle om de rent faglige anvendelser af matematik og fysik inden for togvedligehold, dels om de reflektioner man gør sig over sit fag når man ser det i praksis!

06.04. Jens Dolin og Bent C. Jørgensen (IMFUFA)
Gymnasiets fysik høj-niveau: Erfaringer som eksterne censorer ved skriftlig studentereksamen

13.04. Steffen Herskind (Niels Brock)
Fjernundervisning - Motivation, pædagogik og metoder
Fjernundervisning er en af tidens trends inden for undervisningsverdenen. Oplægget tager udgangspunkt i markedstrends og nye signaler fra forskellige ministerier med det formål at motivere brugen af fjernundervisning i uddannelsesforløb. Herefter diskuteres forskellige pædagogiske tilgange til fjernundervisning og hvorledes disse tilgange påvirker opbygningen af fjernundervisningsforløb. Sluttelig diskuteres mere konkrete metoder til udvikling af fjernundervisningsmateriale.

20.04 Intet seminar (påske)

27.04 Anders Stockmarr (Risø)
Om brug og misbrug af sandsynlighedsregning ved vægtning af DNA-profil evidens DNA-profiler, de såkaldte "genetiske fingeraftryk", har efterhånden vundet fast indpas i det danske retsmaskineri. Modsat et rigtigt fingeraftryk kan DNA-profiler tolkes som stikprøver fra personers fulde genetiske kode. Man kan ikke med sikkerhed fastslå identitet af personer ud fra matchende DNA-profiler. Der har været (og er fremdeles) situationer, hvor misforståede metodevalg har ført til at evidensen, som tillægges en DNA-profil, har peget på forkerte konklusioner med meget stor vægt. DNA-teknikken har udviklet sig hurtigt, og der er i dag internationalt endnu ikke konsensus om hvilke beregnings-metoder man skal benytte sig af, når man f.eks. har identificeret folk ved hjælp af en søgning i en database. Foredraget vil gennemgå filosofien bag evidensberegninger, og analysere et par eksempler på hvad der kan ske (og i visse tilfælde er sket), når man fraviger principperne.

Seminarerne afholdes (hvor andet ikke er oplyst) i bygn 02, lokale I og varer fra kl. 13.00 til kl. 15.00.

Med venlig hilsen
Jeppe Dyre

Januar 1999, Webmaster