+

Hvad sker der når man blander 1 liter koncentreret salpetersyre med 1 liter koncentreret ammoniakvand ?

Spørgsmålet kan besvares meget kort (for at få løst opgaven, få gjort hvad der skal gøres og få det overstået)
eller mere detaljeret (for at få indblik, blive klogere og få overvejet mulighederne)

Strukturen i denne opgave inviterer til den sidste måde.

Spørgsmålet er en åben "opgave" som kan besøges flere gange. For at komme i gang er her nogle hjælpespørgsmål, som kan besvares ved hjælp af dette interaktive program, men anvendelse af lærebog, noter eller notater eller andre kilder kan være udmærket.

Spørgsmål:

1 Hvad er risikoen ved at håndtere koncentreret ammoniakvand ?
2 Hvilke forholdsregler skal man tage, når man arbejder med koncentreret salpetersyre ? (gå evt. til kataloget fra kemikaliefirmaet Sigma-Aldrich som er en database over kemikalier, hvor også oplysninger om sikkerhedsforhold står opført se under MSDS - men man må vide hvad de kemiske forbindelser hedder på engelsk)
3 Hvis der sker en syre-base reaktion, hvad er da pH i reaktionsblandingen ?
4 Er der bundfald i den færdige reaktionsblanding (ved stuetemperatur) ?
5 Hvad er opløseligheden af ammoniumnitrat i vand ved 50 oC ?
6 Sker der en varmetoning ?
7 Hvad er blandingens sluttemperatur ?
8 Kunne man forestille sig, at der skete en redoxreaktion ?
9 Hvordan ser blandingen ud efter denne evt. redoxreaktion ?