|
Magiske størrelser på Søminestationen. International
workshop skuede tilbage og fremad. |
|
Af Bernhelm Booss-Bavnbek, lektor ved IMFUFA |
|
En snes matematikere fra forskellige dele af verden mødtes i august 2003 på RUCs feltlaboratorium, Søminestationen ved Isefjord, for at diskutere noget så håndgribeligt som Spektral geometri af mangfoldigheder med rand og dekompositionsformler. Anledningen var et sammenfald af flere gennembrud i forståelsen af elliptiske randværdiproblemer for visse partielle differentialligninger som involverede amerikanske, kinesiske, koreanske, russiske, tyske - og danske matematikere: en fælles publikation blev forberedt, og en liste på tre eller fire begreber og formler blev diskuteret, som ude i den `store verden' på en eller anden måde er knyttet til de gule RUC-IMFUFA tekster, hvor nogle af formlerne første gang kom på tryk. Meget stor er den store verden nu ikke; den består af højst 200 matematikere med beslægtede interesser. I sådan en kreds kender alle alle af navn, forskningsresultater og tit også personligt. Her var vore lærere, mento-rer, venner og `efterfølgere' forsamlede for at kigge tilbage og kigge frem. Elleve foredrag på tre døgn. Afslappet. Masser af tid til snak i krogene, arbejde ved skrivebordet oppe på værelserne og lange diskussioner ved tavlerne om, hvad resultaterne nu er og hvordan de bedst kan bevises. Kan matematikken være gribende? Ja, sandelig. Matematik handler om mennesker, om os selv, om drømme, forventninger, færdsel i teoretisk ekstremt vanskeligt, svært frem-kommeligt, forrevet terræn. Om flotte udsigtspunkter. Om forhåbning, overvindelse af angst og satsning på endemålet, ligesom for de store polarforskere, Nansen, Amundsen og Scott. Det var matematikkens historie, men føltes som menneskehedens historie, da den unge magiker og regnekunstner Zhu Chaofeng fortalte, hvordan den mest generelle formel for spektralstrømningen ville se ud, den formel, som forklarer meget indenfor geometrien, dynamiske systemer, elementærpartikelfysik. Men hvad skal vi med alle de formler, når vi nu har computere? Tja, dem har vi. Men matematikken er ikke kun regneregler. Det er søgning efter nye instrumenter til at beskri-ve indviklede sammenhænge. Virkelige sammenhænge. Hvorfor optræder kun de og de tilstande, kun de og de overgange i naturen? Hvorfor er verden som den er? Og hvad er forklaringen? Er der stadig nyt i matematikken? Mon ikke! Andreas og Anne-Mette, de to matematik-ob-studerende, som deltog som studentermedhjælpere, var faktisk lidt mopsede over at de efter flere år på RUC og IMFUFA endnu ikke havde bare hørt de ord der forekom i fore-dragstitlerne. Og så var konferencen ikke engang specialiseret i et lille forskningshjørne. Tværtimod: alle foredrag sigtede mod at beskrive dybereliggende indre sammenhænge mellem ret så forskellige deldiscipliner i matematikken: talteori, geometri, matematisk fysik. Til det formål udvikledes og anvendtes et begrebsapparat som næppe eksisterede for blot få årtier siden og stadig ikke er tilgængeligt i lærebogsform. Er matematikken ved at føre sig selv ad absurdum ved brug af en vifte af instrumentarier som et ungt menneske næppe har chance for at mestre i hele deres udstrækning mens han/hun endnu er ung? Nogle snakker for deres syge moster om, hvor vigtigt hvert ma-tematisk fremskridt er og hvor vigtigt det er at der er en kreds, helst voksende, som kender til alt det der. De mener, at noget af det gerne skulle indgå i almendannelsen. Må-ske. Selve workshoppen var præget af tvivl og tro. Tvivl, om vi nogensinde vil komme til at beherske de allerede eksisterende matematiske begrebsapparater og teorier på en til-fredsstillende måde. Tro på, at der ligger en matematisk begrundelse bag mange endnu ubegribelige fænomener, observationer og metoder i andre discipliner. Vi får se. |